Top Module Empty

Login






Glemt din adgangskode ?
Har du ingen konto endnu ? Opret en konto
Forside

Pressefoto

Latin Dance Band blev dannet tilbage i 1996 af orkesterleder/saxofonist Anders Bo Pedersen, der gennem årene har samlet et hold af suveræne danske og cubanske musikere omkrig sig, til hvad der af verdensmusikmagasinet Djembe er blevet kaldt ”Danmarks for tiden heftigste latinband”. Det 10 m/k store orkester har igennem årene spillet Danmark tyndt og har givet langt over 200 koncerter på alt fra klubber over uddannelsesinstitutioner og til festivaler – undervejs med udenlandske afstikkere til bl.a verdensmusikfestivalen Womex i Spanien og PopKomm i Tyskland.

Latin Dance Band udgav sommeren 2013 singlen "Stop det nu", der bl.a. var 11 uger på DR Dansktoppen heraf 3 uger på førstepladsen! Video til sangen kan ses på YOUTUBE: KLIK HER

Tidligere udgivelser var bl.a. cd'en "SALSA PÅ DANSK" fra 2007 og genudgivet i 2009 i nyt oplag. Bandet debuterede i 1998 med maxi-singlen “Si Tu Quieres Bailar” – og eksperimenterede i de følgende år med også at sætte danske tekster til den sprudlende musik, hvilket resulterede i tre dansksprogede sange på debutalbummet ”Movimiento” (2003). Den livskraftige musik og de umiddelbare og farverige danske tekster vakte opsigt – og både P4 og en lang række lokalstationer spillede flittigt sange som ”Kanin Mambo” og ”Cuba”. Nummeret ”Kanin Mambo” opnåede derudover den store ære at blive compileret på den internationale udgivelse ”Latin Garden”, hvor Latin Dance Band var i fornemt selskab med navne som Celia Cruz, Angelique Kidjo og Vaya con Dios.

Latin Dance Band består dels af en række af DKs bedste latin-musikere - hver især med adskillige ophold på Cuba bag sig - og dels en formidabel cubansk rytmesektion: sangerinde og komponist Annelise Fuglsbjerg  bassisten Yasser M. Pino, guitaristen Benny Morthorst, pianisten Carsten Kær, trompetisten Rune Krogshede, congas- og bongospilleren Pelle Holst Jensen, trommeslageren/timbalesspilleren (og den fænomenale danser!) José Antonio ”Tony” Moreaux Charon og endelig orkesterleder/saxofonist Anders Bo Pedersen. Som gæstetrompetist har LDB bl.a. spillet med den fantastiske, cubanske trompetist Alexander Abreu, der i 2006 blev kåret som verdens bedste trompetist!

/filmGraalille.png

Musikalsk CV

1996 –Orkesteret blev dannet af orkesterleder Anders Bo Pedersen.
1996 – 1998.: Ca. 10 årlige koncerter. (salsaklubber, gymnasier, private fester m.m.)
1998:Udgiver maxi-single: "Si Tu Quieres Bailar" (Latin Dance Record 01), der indeholder 4 numre.

1989-2003:

15 årlige koncerter. På spillesteder, firma-events, uddannelsessteder m.m.

 Udgiver cd’en: “Movimiento” (Cope Records – Copecd 082) 3  original-kompositioner og 6 coverversioner af cubanske numre (3 numre har danske tekster)
 Deltager på verdensmusikmessen WOMEX i Sevilla i Spanien.
 

Nummeret ”Quitaselo todo” udgives på kompilations-cd’en ”Earthly Pleasures” – Eksport-cd med danske verdensmusik-orkestre - udgives af ”Foreningen for Verdensmusik i Danmark”.

 20 årlige koncerter på spillesteder som: Train i Århus, Jazzhouse i København,Portalen i Greve, Tobakken i Esbjerg, Skråen og Kongrescentret i Ålborg.

2004:
Musikalsk portræt af Latin Dance Band i radio-programmet ”Det er Dansk” på Danmarks Radio P4 med journalisten Kurt Baagø.
 Udgiver maxisinglen: ”Sommerens salsahit” (Cope Records – Copecds 042), der udsendes til over 100 lokalradioer over hele Danmark. Medlemmer fra Latin Dance Band besøger 20 lokalradioer og bliver interviewet og får airplay!
 3 numre fra cd’en ”Movimiento”: ”Kanin Mambo” ( Iflg. Koda spillet 156 gange på P4), ”Cuba” (spillet 136 gange) og ”Vip og vug” (spillet 92 gange) – får airplay på DR/P4, diverse regionale DR-stationer og på lokalradioer over hele Danmark.
 Nummeret ”Kanin Mambo” udgives på kompilations-cd; ”The Big Picture” – Eksport-cd udgivet af ”Foreningen for Verdensmusik i Danmark”.
 Cd’en ”Movimiento” nomineres i kategorien ”Årets Cd” til prisfesten ”Danish World Awards 2004” og Latin Dance Band nomineres desuden i kategorien ”Årets Specialpris”.
 Deltager på verdensmusikmessen WOMEX i Essen, Tyskland, hvor bandet bl.a. interviewes af tyske og hollandske radio-stationer og der etableres kontakter til koncert- arrangører i  Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Holland.

2005:Nummeret ”Kanin Mambo” får airplay på den tyske radiostation ”Funkhaus Europa”. ”Kanin Mambo” udgives på kompilations-cd ”Latin Garden” sammen med´kunstnere som Celia Cruz, Angelique Kidjo, Vaya con Dios. Cd’en udgives af det tyske pladeselskab ”Club Star” www.clubstar.net
 Nummeret ”Vip og vug” bliver ”Best Track of the Week” på det amerikanske website: www.garageband.com og nummeret modtager positive anmeldelser. Cd’en ”Movimiento”
 Nummeret ”Vip og Vug” udgives på kompilations-cd’en ”Reaching Out, A Touch Of World Music From Denmark” – Eksport-cd med danske verdensmusik-orkestre - udgives af ”Foreningen for Verdensmusik i Danmark”.
 Bliver solgt på amerikansk web-shop: ”Cd-baby”. Første oplag af cd’en Movimiento er udsolgt (1000 expl.) og genoptrykkes i nyt oplag.
 Bandet laver og indøver nye salsakompositioner med danske tekster til ny cd. Indspiller første del i december i ”Air Play” studiet, Århus – et af Danmarks bedste studier.

2006:Spiller 34 koncerter på spillesteder, gymnasier, firmafester, skolekoncerter m.m.
 Deltager på musikmessen POPKOMM i Berlin.
 Indspiller sidste del af cd-projekt efterår 2006 hos ”Airplay”. Kontakter pladeselskaber og laver aftale med selskabet ”In The House Records” i Århus.

2007:Februar udsendes singlen: ”Karameller” – der kommer direkte på Dansktop Hitlisten på DR P4 i 6 uger!
24. mar:

Udgiver ny cd” salsa på dansk”. 2007.

Den nye cd får fin airplay på DR - mest P4 og på lokalradioerne over det ganske land. Medlemmer af Latin Dance Band interviewes til DR P4 - både det landsdækkende musikprogram "Studie 4" med musikjournalisten Kurt Baagø (der nu desværre er fyret fra DR p.g.a. nedskæringer!) men også på P4-regionerne; P4 Midtvest, P4 Syd, P4 Nordjylland og P4 Østjylland!

Lyt til interviews her: http://www.latindanceband.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=95&Itemid=102

Nummeret "Baby jeg kan li' dig" kommer i rotation på P4 og roterer hen over sommeren!

Latin Dance Band spiller mange koncerter - på spillesteder og skolekoncerter. Top-koncerten dette år foregår i Horsens til "Europeade" med dansere fra hele Europa, hvor Latin Dance Band foran  5000 tilskuere varmer op for det utrolige cubanske orkester "Klimax", der trykker den fuldstændig af!

I slutningen af 2007 er næsten alle cd'er udsolgt (ca. 1000 stk.) og bandet må lave nyt oplag af "Salsa på Dansk"-cd'en!

På vej ind i 2008 har Latin Dance Band  28 koncerter foran sig - igen på spillesteder og skolekoncerter. Derudover skal bandet spille på dette års Skanderborg Festival. Tidspunkt og dag kommer senere - se under "KOMMENDE KONCERTER" på forsiden!

 

 

Officielt website:    www.latindanceband.dk

Alternativ website: www.myspace.com/latindanceband

filmGraalille.png

 
© 2017 Latin Dance Band
Joomla! is Free Software released under the GNU/GPL License.